tirsdag, juni 19, 2007

Nyt job - nu på borgen

Tillykke med de nye jobs, føl, slagprøver og eksamener. I strømmen af nye jobs vil jeg da også lige melde mig på banen.
Efter sommerferien begynder jeg i praktik på Christiansborg hos Christine Antorini, som er medlem af folketinget for Socialdemokraterne. Så i efteråret kommer jeg til at dele min tid mellem Christiansborg, hvor jeg skal være 3 dage om ugen og Rådhuset, hvor jeg stadig skal være 2 dage om ugen. Planen er, at jeg skal kick-starte Christines valgkampagne og jeg glæder mig lyn-meget til at komme igang. Praktikopholdet bliver dog midlertidigt afbrudt i slutningen af august og starten af september, hvor jeg skal på USA-tur med en flok veninder. Turen går til New York, San Francisco (hvor jeg skal mødes med Louise! - Får vi ikke også en lille historie om dine efterårsplaner Louise:) og Los Angeles. Så vi håber og ber' til, at Fogh venter med at trykke på valg-knappen...

Tuttelut,
Lise

Ingen kommentarer: