tirsdag, juni 19, 2007

Nyt job - nu på borgen

Tillykke med de nye jobs, føl, slagprøver og eksamener. I strømmen af nye jobs vil jeg da også lige melde mig på banen.
Efter sommerferien begynder jeg i praktik på Christiansborg hos Christine Antorini, som er medlem af folketinget for Socialdemokraterne. Så i efteråret kommer jeg til at dele min tid mellem Christiansborg, hvor jeg skal være 3 dage om ugen og Rådhuset, hvor jeg stadig skal være 2 dage om ugen. Planen er, at jeg skal kick-starte Christines valgkampagne og jeg glæder mig lyn-meget til at komme igang. Praktikopholdet bliver dog midlertidigt afbrudt i slutningen af august og starten af september, hvor jeg skal på USA-tur med en flok veninder. Turen går til New York, San Francisco (hvor jeg skal mødes med Louise! - Får vi ikke også en lille historie om dine efterårsplaner Louise:) og Los Angeles. Så vi håber og ber' til, at Fogh venter med at trykke på valg-knappen...

Tuttelut,
Lise

mandag, juni 18, 2007

Til Doris

Jeg er lidt nysgerrig om du også har fået nyt job.

Forsinket tillykke til Anders

Hej Anders Du ønskes tillykke med dagen i søndags men også med det nye job det er dejligt når der sker noget nyt.

søndag, juni 17, 2007

Hej allesammen

Jeg vil også lige melde mig i strømmen af folk der har fået nyt arbejde. 1/9 skal jeg starte ved Landbonord i Brønderslev. Skal stadig arbejde som revisor og kommer til at være i deres afdeling for "andre erhverv". Derved blivr det hovedsageligt kunder som ikke er landmænd jeg kommer til at arbejde med. Men har dog stillet, og fået opfyldt, det krav om også at få lov til at have enkelte landmænd. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme igang.
Det nye job kræver jo så også at vi skal ud og have en lille bil som vi næsten ikke kan vente med at komme ud og kigge efter.

Mange hilsner fra den nu 25 årige Anders.

fra Else-Inge

Så må jeg lige prøve. Det er så dejlig at kunne læse hvad der sker.
Tillykke til dem der har fået job, lejlighed og eksamener.
Vi har nu bestået både teori og slagprøve i golf, det er rart at have
det overstået.
Prøver at indsætte et billede der ligner en driving range.

Hilsen Else Inge
Så fik vi også vedhæftet et billede af hestene

Nyt Føl

Hej Alle Sammen

Den 10/6 nedkom Haflingeren Liberty med det velskabte hoppeføl Liva. Mor og Barn har det godt.

MVH Birgit og Jørn

torsdag, juni 14, 2007

Så er pædagogen kommet på

hej alle sammen
så er det snart tid til at jeg skal i øvelses praktik i en børnehaveklasse, tænkte lige jeg ville dele det med jer.
var på besøg den 11/6 hvor jeg mødte alle de nye børn der starter til næste skole år, de skulle se alle de ting de skal lave når de starter i skole, det var rigtig spændende at se alle de glade børn der næsten ikke kunne vente med at komme i skole(kan i huske det).
nå men den 13/6 var jeg igen på besøg men hos de børn der går der nu, lige for at se hvad de laver det var helt utroligt så dygtige de var, vi spillede computer, sang hele alfabetet, og stavede forskellige ord.jeg har fået en super frisk praktik vejleder som er med på det hele, og åben over for nye måder til undervisning, rigtig dejligt.
morten tog til le`mans onsdag aften kl. 5 sammen med en god kammerat, de ankom til le`mans torsdag kl.15 så det har været en lang tur i bus men de kunne trøste sig med at øllene var kolde og billige så det har været okay, de ankommer til dk mandag aften, sikkert rigtig trætte og en masse oplevelser.
ellers har vi lavet rigtig meget ved huset og haven som der jo altid skal laves, vi har fået lavet have her i det gode vejr, 1800m2 græs har vi sået, så nu føler vi nærmest vi har en lille park.
vi overvejer at købe et ekstra hus som vi skal flytte i og udleje det vi bor i nu, vi har kun 80m2 bolig og savner lidt mere luft og lidt højere til loftet, nu må vi se hvad der byder sig.
håber i alle har det rigtig godt og nyder det gode vejr.
mange hilsner Camilla

En bolig i strømmen af nye jobs...

Ja her i strømmen af nye jobs - og tillykke med dem - vil jeg også lige fortælle at jeg er kommet til en bopæl. Så der er ikke tegn på at jeg skal bo i en papkasse på Vesterbro Torv med de guldølsdrikkende grøndlændere, heldigvis.
Jeg har fået del i en tre-værelses lejlighed på det mondæne Frederiksberg, ganske vist så langt ude som næsten overhovedet muligt, men postnummeret siger stadig 2000. :) Jeg skal bo hos en fyr der hedder Thomas, som jeg ganske vist ikke kender særlig godt, men det er sikkert fint nok. Han er også med i det der "hellig spejder-noget" som mig, så det er jo en af de "gue folk". Et lille fint værelse til mig, og fælles stue, køkken og bad. Som Vor Far på Hjelmkær siger: "Det wirker som i gue måde at start' på", og det har han nok ret i. Ja, og så ligger det lige ved siden af zoologisk have...
Jeg flytter pr. 1. august, så der er jo lidt tid til endnu. Til dem der er interesseret i nærmere location kan den nye adresse krakkes: Camilla Nielsens Vej 3, st. th., 2000 Frederiksberg

En dejlig våd weekend går vi jo i møde. Det må man se om man kan få vendt til noget godt...
Ha det godt til vi ses,

/Morten

onsdag, juni 13, 2007

Job

Hey Fam. Krogsgaard
Jeg har også fået nyt job pr. 1/8. Jeg er blevet ansat som årsvikar på Frederiksberg Gymnasium. Det er et rigtigt godt og flot gymnasium med nogle dygtige og velopdragne unge. Jeg skal have 6-8 idrætshold og 1 danskhold, så nu skal jeg bare have fart på specialeskrivningen.
Ellers kan jeg forstå I havde en god dag i Hou til bedstefars fødselsdag. Lars og jeg var jo desværre forhindret, da vi havde familiebesøg af hooligans fra hinsidans. Landskampen gik jo ikke helt som vi havde håbet på, men vi havde en rigtig god weekend sammen med Magnus og Kristian...
HUJ HUJ

søndag, juni 10, 2007

NYT JOB

Hej
Ja, så har jeg fået nyt job fra 1. august. Det er som Økonomisk Konsulent i det der hedder Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Det er på Sønderbro i Aalborg. Jeg skal bl.a. lave budget og regnskab for misbrugsområdet. Det betyder så at jeg skal til at arbejde med tal igen.
Det glæder jeg mig til.

God weekend til alle
Doris

onsdag, juni 06, 2007

Super er kommet på listen...

Hej Alle Sammen,

Nu er jeg også kommet med på bloggen. Har ikke den store erfaring med det, men engang skal jo være den første.
Vil lige benytte lejligheden til at sige tak for sidst. Det var rigtigt hyggeligt at fejre Bedstefars fødselsdag d. 1/6 - men kan man forvente andet i så godt et selskab ;)

Jeg har været oppe i anatomi eksamen idag, så nu har jeg kun een eksamen tilbage, før jeg kan holde sommerferie :D

Det var alt for nu
- kærlig hilsen Stinne

lørdag, juni 02, 2007

Den 1. juni 2007


Den 1. juni på Café Sommer i Hou


Hyggelig aften med fin mad.
Bedstefar fik fine gaver og gavekort på gode oplevelser